Jagten på Flammen

billede af mand med kasket og og cigaret hængende i mundvigen
Den hemmelige historie om modstandsmanden Bent Faurschou Hviid fortalt af Martin Q. Magnussen.
80 år efter befrielsen i 45 er tiden kommet til at fortælle den sande historie om sabotøren Bent Faurschou Hviid, alias Flammen. Det er tid til at gøre op med en myteopspunden sagnfigur og portrættere en virkelig helt, på godt og ondt.
Date
11 marts 2025
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet inkl. gebyr: 60 DKK
Bibliotek
Ikast Bibliotek
Adresse

Grønnegade 25
7430 Ikast
Danmark

Martin Q. Magnussen er tidligere politimand og forfatter til flere opsigtsvækkende bøger om besættelsestiden – senest bestselleren Den Falske Løjtnant om manden der blev til Sven Hazel.
I sin nye bog sætter forfatteren modstandsbevægelsens mest kendte sabotør under lup. Hør den ufortalte historie om Bent Faurschou Hviid. Manden, der blev kaldt Flammen og var besættelsesmagtens fjende nummer ét – frygtet, elsket og savnet. 
Gennem nyopdagede kilder i Tyskland, Sverige og Danmark har Martin Q. Magnussen været på jagt efter sandheden om Flammen. Resultaterne har givet ham mulighed for i sit foredrag at afdække en ung mands farefulde og korte liv. Det hele begyndte på familiehotellet i Asserbo og fortsatte med tysklandsarbejde, bombesprængninger, koldblodige likvideringer og en desperat flugt fra Gestapo. Efter måneders jagt endte Flammen med at tage en giftpille den 18. oktober 1944. 

Med sit foredrag kommer Martin Q. Magnussen også med en løsning på et 80 år gammelt mysterium: Hvem stak Flammen til Gestapo? Tiden er kommet til at fortælle den hemmelige historie og gøre op med myterne.