Eva Tind ”Min Kim” Hør om hvordan det er at vokse op som adopteret i Danmark.

billede af sorthåret kvinde
Hvad sker der med et barn, når det bliver adskilt fra sin familie og sat ind i en ny? Til dette foredrag får du et direkte og personligt indblik i, hvordan det er at vokse op som adopteret i Danmark.
Date
01 april 2025
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet inkl. gebyr: 70 DKK
Bibliotek
Ikast Bibliotek
Adresse

Grønnegade 25
7430 Ikast
Danmark

Forfatter Eva Tind fortæller med udgangspunkt i sin anmelderroste roman »Min Kim«, som er blevet et væsentligt bidrag til den aktuelle debat om adoption.

Nam Sook blev i 1975 fløjet fra Sydkorea til Danmark sammen med ti andre børn. I lufthavnen stod de kommende forældre og så deres børn blive født ud af et fly. Nam Sook fik ved ankomsten navnet Eva, og hendes kommende penneveninde, Min Kim, der også var med på flyet, blev navngivet Gull-Mai. Da Eva var 14 år, mistede de kontakten og mødtes først igen tredive år senere. Da fortæller Gull-Mai om sin voldsomt svære opvækst, og Eva bliver ramt af én eneste følelse: Hun må skrive en bog om at vokse op som adopteret i Danmark.

Romanen MIN KIM undersøger, hvad der sker med et barn, når det bliver adskilt fra sin familie og sat ind i en ny. Når fortællingen om ens liv pludselig bryder sammen og for evigt ændres. Gennem romanens breve, samtaler og rejser spejles Gull-Mais og Evas opvækst. De to kvinders virkeligheder fletter sig sammen til en fortælling om myters sammenbrud, om slægtskabets betydning og om, hvordan man omskaber sin identitet ved selv at bestemme, hvordan historien fortælles.